Let´s Walk It Out

– outdoor business mentoring

Nogle samtaler er bare mere udviklende, hvis de foregår i det fri.

Naturen er så givende et rum at udvikle sig i, det gælder på det personlige plan og i det hele taget. Vi oplever spontan opmærksomhed, får høj puls og energi i konversationen på en befriende måde.

Let´s Walk It Out er business mentoring, hvor du får et sanseligt energiboost kombineret med sparring og erhvervsrådgivning i øjenhøjde.

Målet er at frigøre dig for de mentale og faglige udfordringer du evt. døjer med og få emnerne belyst, så de atter giver overskud og glæde.

Det kan være emner som:

  • Er jeg i rette job? … hvordan kommer jeg evt. videre
  • Udnytter jeg mit potentiale bedst muligt?
  • Hvilke resurser har jeg til at udvide min ”hjemmebane”?
  • Hvordan tackler jeg ustrukturerede chefer eller bossy kollegaer?
  • Hvor sidder 6. gear på mine medarbejderes motivation?
  • Hvor finder jeg flere timer i døgnet?
  • Hvor ligger mit ansvar, selvværd og selvrespekt?

Jeg er hverken din chef, kollega, ven, ægtefælle eller forælder … jeg er din professionelle rådgiver, du kan tale uforpligtende med, når du mangler værktøjer eller forståelse for hverdagens dilemmaer. Du taler – jeg lytter. Sammen ræsonnerer vi!

Jeg konsulterer i skoven, i byen, på stranden – lige der, hvor du trives bedst.

Ring til mig
+45 40166229

Du er min sjæleven

…var det spontane udbrud fra min klient, der er virksomhedsejer, da vi talte om udbyttet af de første seks sessioner af Let’s Walk It Out. I slud, regn og strålende sol har vi gået igennem et spændende ledelsesforløb, med fokus på de bærende søljer i klientens organisation. Jeg korrigerede smilende; nej, sparringspartner.

Da jeg kørte derfra sank dybden af ordvalget virkelig ind. Sjæleven i business regi er jo tidens fineste kvalitet. Varmen bredte sig og jeg skrev prompte og takkede, hvorefter jeg fik dette fantastiske svar: Skønt du tog imod forskellen på ren sparringspartner og sjæleven, for det er nærværet og indlevelsen, der er forskellen. Verden er overfyldt af coaches og sparringspartnere. 

  Marts 2022